Såfremt der er gået betændelse i tandens nerve, vil en rodbehandling blive aktuel. Rodbetændelsen kan opdages p.g.a. tandpine, ømhed ved tygning, misfarvet tand eller ved røntgen af tandroden og dens omgivelser. Manglende behandling kan bl.a. medføre tandbyld.
Ved en rodbehandling fjerner man tandnerven, bakterier og dødt væv i rodkanalerne. Under udrensningen skylles grundigt med bakteriedræbende væsker, hvorefter rodkanalerne til sidst fyldes med rodfyldningsmateriale, som skal forhindre yderligere bakterievækst.